|
Dorthe Junge, som har en baggrund som bl.a. skoleleder, har netop skrevet en bog om social innovation. Dorthe Junge fremhæver, at kun meget få kommuner rent faktisk har en innovationsstrategi. Det kan altså godt være, kommunerne nævner ordet innovation i flæng, men få har formuleret en strategi for innovation. Dorthe Junge opfordrede til, at især offentlige organisationer lægger en innovationsstrategi. Dorthe Junge fremhævede syv trædesten for en innovationsstrategi:
1. Værdien af innovationen
2. Innovationsrummet
3. Deltagere i alliancen
4. Nærhed og formaliteter
5. Fornyelsesgrad
6. Tidspunkt
7. Forudsigelige udfordringer
Med disse ord i baghovedet blev deltagerne gruppevis sendt i innovationslaboratoriet. Hér fik de til opgave at præsentere en infrastruktur, der viste, hvordan velfærdsinnovation kan se ud, og hvordan man kan skabe en fælles innovationskultur i private--offentlige alliancer. Opgaven var svær, men deltagerne var meget engagerede, hvilket tydeligt fremgik af deres præsentationer med modeller, tegninger og et vægkort, da alle samledes til slut. Der var fællestræk blandt mange modeller, men ingen var ens, og konklusionen fra selv erfarne folk, var, at der ikke findes nogen endegyldige svar på denne udfordring. |