Heldigvis varede oplæggene kun en time og så kunne der mingles. Det var organiseret som en intens speeddating, hvor vi i løbet af 6 runder á 10 minutter kunne stifte bekendtskab med nogle af de 55 bud på nye velfærdsløsninger, som blev præsenteret ved små stande rundt i lokalet. Der var alt lige fra fælles sportsaktiviteter mellem fængselsbetjente og indsatte til digitalisering af byggesagsbehandling i kommunerne.

Projekterne havde dog et påfaldende lighedtræk: De var for de flestes vedkommende båret af enkeltpersoner -- af ildsjæle. Det undrede jeg mig lidt over men slog det hen med, at det var vi jo sådan set alle sammen, os Tordenskjolds innovationssoldater, der var trommet sammen til konferencen. Da jeg i frokostpausen var forbi Mandag Morgens stand og fik stukket et temanummer med titlen Velfærdens iværksættere i hånden, faldt tiøren dog. Og et flygtigt kig på ned muleposen med konferencemateriale, satte en fed streg under dagens tema: Velfærdens innovatører, stod der med store typer tværs over. Vi havde simpelthen fået en officiel titel.

Og overskygger ildsjælen ikke ofte de øvrige medarbejdere, som måske har nogle endnu bedre ideer? Selv i brokkehovedets brok kan der ligge en god idé gemt. Det er langt fra sikkert, at det altid er ildsjælen, der har den bedste idé. Han/hun er måske blot god til at advokere for en idé og tage teten med at føre den ud i livet. 

Denne overfokusering på innovatørerne kammede helt over i opsamlingen på konferencen. Her blev det afsløret, at skolelæreren Mogens fra formiddagens oplæg ikke var en virkelig person, men en opdigtet karakter, spillet af en skuespiller. Lidt karrikeret og overspillet for at understrege ildsjælens betydning for innovation.

Da Mandag Morgens direktør, Lars Jannick Johansen, efterfølgende stillede et panel af velfærdsaktører spørgsmålet: Hvad man kan gøre for at skabe flere Mogens'er i Danmark? brød panelet ud i en sand lovprisning af ildsjælene og fremtryllede et væld af anbefalinger til, hvordan man kunne nurse ham/hende. Imens sad jeg og hoppede i stolen og ventede på, at der blev åbnet op for debatten, så jeg kunne opponere bare en lille smule mod denne ildsjæl-fetichisme. Men nej. Pga. det tiltagende snevejr havde alle travlt med at komme ud af døren, så der blev ikke nogen debat, og temaet om velfærds-innovatører fik lov at hænge uimodsagt i luften.

Held i uheld var trafiksituationen så kaotisk, at det stort set var umuligt at få en taxa til at køre helt ud på Nordre Frihavn, så flere deltagere blev alligevel hængende til et glas vin. Heriblandt Lars Jannick Johansen og en af paneldeltagerne, Direktør Jan Wilken fra Elite Miljø. Jeg så straks min chance for at give dem lidt modspil. Jeg konfronterede dem med, at deres overdrevne fokus på ildsjæle ville være en yderst skrøbelig innovationsstrategi at forfølge, og at vi i virkeligheden ikke kan tale om en vellykket innovationsproces, før det mest fodslæbende brokkehoved er involveret.

Det var de i første omgang ikke så lydhøre overfor og fastholdt hårdnakket, af ildsjælene var det vigtigste at satse på. Men da jeg begyndte at underbygge mine synspunkter med erfaringer fra DINOVA, begyndte de at bløde op og blev ganske interesserede i DINOVA-projektet. I hvert fald endte vores i øvrigt glimrende diskussion med en stående invitation fra Lars Jannick Johansen til at præsentere DINOVA-konceptet på Velfærdens Innovationsdag 2011. Vi siger mange tak og vil selvfølgelig i mellemtiden overveje, hvordan vi kan bidrage til at gøre den mere divers -- og innovativ.

Tilbage til Nyhedsarkivet