Nyhedsarkiv
  Nyhedsbreve
  Presserum & kontakt
 
    
 

DINOVA går til filmen

  19. april 2010
 

Passagerer på Københavns metro har gennem de sidste ugers tid kunne se tre personer arbejde ihærdigt med ord og billede, ind og ud af døre, op og ned af trapper og frem og tilbage mellem stationer. Det har været DINOVAs filmhold, der har været i gang med at optage den samlede historie om DINOVA-forløbet, og om hvordan andre arbejdspladser kan arbejde med diversitet som en ressource til at skabe innovation. Det er det, vi i DINOVA betegner som DINOVATION.

 


Niels Mikkelsen og Stine Helles in action
Foto: Mille Wilken

 

E-læringsværktøj og metodekatalog

 

Filmen skal binde det e-læringsværktøj og metodekatalog sammen, som er et af produkterne af DINOVA-projektet. Den illustrerer de mange delforløb og metoder, der sætter ledere og medarbejdere i stand til at arbejde med DINOVATION. Det sker bla. ved at vise filmklip fra DINOVAs pleje- og træningscentre og ved at fortælle om processens mulige overvejelser, udfordringer og  resultater.

 


Koncentrationen er høj, når der skal filmes.
Foto: Mille Wilken

 

Med metroen som baggrund

 

Metroen samler fortællingen om DINOVA på grund af billedet med det føreløse tog og de valg, vi kan tage undervejs på vores rejse. I dag tænker medarbejdere og ledere på DINOVAs pleje- og træningscentre ikke over, at de bruger hinanden til at få ideer til nye og bedre måder at gøre tingene på.

Det gjorde de ikke, inden de begyndte i DINOVA. De har fået en helt ny måde at udvikle organisationen på. Kort og godt kører DINOVATIONEN på skinner hos dem. Der er ingen ildsjæl eller leder, der sidder forrest og styrer, det er i stedet hele organisationen, der innoverer sammen. Lederens rolle  i forløbet er ind i mellem at gå en tur i kontrolrummet for at orkestrere DINOVATIONEN.

Vi glæder os til at vise filmen på vores to konferencer i foråret. [Se artiklen: Dinova i konferencemode]

Tilbage til Nyhedsarkivet 

Tilbage til Diverse Nyt, nr. 5, årg. 2

 
inProject er et produkt udviklet af WebCare Aps