OMRÅDECENTER HEDELUND: Centret er et kommunalt plejeboligcenter og hjemmepleje med ca. 300 medarbejdere, fordelt i 9 teams, køkken, teknik, administration og dagcenter.
HUSET WILLIAM: Huset William er et selvejende plejehjem med 75 ét-værelses lejligheder. Institutionen har en driftsoverenskomst med Københavns Kommune. I 2000 modtog de Københavns Kommunes Kvalitetspris. Målet med prisen, er at fremme udviklingsarbejdet i kommunen.
PROLOG DEVELOPMENT CENTER: PDC er en førende leverandør af løsninger baseret på taleteknologi. PDC er et privat danskejet firma med over 50 ansatte og har 25 års erfaring i at bistå private og offentlige virksomheder med at forbedre deres processer. I løbet af de seneste år har PDC leveret en række talebaserede tjenester baseret på talegenkendelse og talesyntese, fx til: DR , TV2, Folketinget. Egmont/Alinea, Deloitte, Vejdirektoratet, ATP-Huset.
TEKNOLOGISK INSTITUT, CENTER FOR ARBEJDSLIV: Center for Arbejdsliv har 30 års erfaring med innovation på arbejdspladsen med fokus på bred inddragelse af alle medarbejdergrupper, og fokus på samspil mellem teknologi, arbejdsorganisering og kvalifikationer. De har erfaring i at udvikle et godt arbejdsmiljø med ledere og medarbejdere, så arbejdspladsen bliver velfungerende og medarbejderne kan udnytte deres ressourcer bedst muligt.