|
Hvad er sammenhængen mellem diversitet og innovation? Hvilke metoder kan bruges til at sætte diversitet i spil som en innovationskraft? Hvordan skaber en organisation en kultur, hvor forskelligheder er en ressource?
Disse spørgsmål har vi arbejdet med i projektet Dinova over de sidste halvandet år. Nu er vi ved vejs ende og er klar til at præsentere vores svar: Et bud på en ny tilgang til innovation, vi kalder DINOVATION.
Du inviteres derfor til en dag, hvor du på egen hånd kan opleve, hvordan forskelligheder kan bruges til at skabe dynamik og forandring. I løbet af dagen udsætter vi en konkret opgave for dinovation, og med din og de øvrige deltageres hjælp, når vi frem til en række konkrete bud på løsninger af denne opgave.
Opgaven afslører vi først på selve dagen. Vi vil dog godt røbe så meget, at den handler om det danske velfærdssamfunds aktuelle udfordringer, og at du kommer til at være med til at udvikle et koncept, som en kommende statsminister kan prale af i sin nytårstale i år 2020.
Hvis det lyder besnærende, skal du blot møde op og gøre din diversitet gældende.
Det eneste du skal forberede dig på inden konferencedagen, er at finde på et diversitetstag, dvs. en ting som du mener får dig til at skille dig ud fra de øvrige deltagere. Det kan være en hobby/interesse/passion, et særligt kendetegn eller noget helt tredje.
Inden vi kaster os ud i dinovationen, har du æren af at overvære premieren på: DINOVATION -- The Movie. Bagefter premieren kan du høre mere om projektet i en paneldebat mellem ledere, medarbejdere og konsulenter fra DINOVA.
Måske kommer der også et par overraskelser i løbet af dagen. Vi vil i hvert fald gøre vores til, at det bliver en overraskende sjov og innovativ dag.
Niels Mikkelsen og Christian W. Hansen, Projektlederduoen i DINOVA
|